Fragt fra 29,-
ekskl. moms
Kundeservice
Telefon/chat
7-16 (7-15)
Hurtig levering
1-2 dage på
lagervarer
e-mærket
Din tryghed

Atlas Copcos duplextromle får nyt design

Form og funktion går hånd i hånd, når Atlas Copco lancerer sin nye duplextromle LP6505. Under de foldbare sikkerhedsskærme er den nye duplextromle fuld af effektivitet og ydeevne.

Maskinens nye udvendige design er muligvis den mest åbenlyse forskel. De nye sikkerhedsskærme, som kan klappes op, giver let adgang til alle servicepunkter, fx for vedligeholdelse af motor og batteri. Bremserne, som før var manuelle, er nu udskiftet med nye automatiske hydrauliske bremser. Når trykket falder, bremses tromlen automatisk, og når trykket stiger, slipper bremserne. LP6505 har derudover nye skraberinge, som forhindrer materiale i at sætte sig fast på valserne. Alt i alt er den nye version en enklere maskine at håndtere.


”Efter ti succesrige år med vores fuldt ud hydrauliske duplextromle LP6500 opgraderer vi nu til LP6505", fortæller Martin Brinkmann-Pedersen, produktansvarlig for asfalt hos Erenfred Pedersen A/S. ”Den nye tromle er naturligvis helt hydraulisk, både hvad angår vibration og kørsel, men den har også et flot kabinet med nyt design. Derudover anvender vi vores nye kølesystem til hydraulikolien, således at temperaturen holdes nede selv ved høje omgivelsestemperaturer.”

Atlas Copco er den eneste producent af produkter med denne type afkølning af hydraulikolien. Der findes flere fordele ved at holde temperaturen nede: Slitagen på komponenterne mindskes, batteriets levetid øges, og polymerdetaljer såsom tætninger og gummi bevarer deres funktion bedre og forhindrer lækager fra maskinen. At maskinen holdes kold forlænger ganske enkelt dens levetid. LP6505 har derudover andre brugervenlige funktioner.

”Operatøren har også nem adgang til gashåndtaget, elstarteren og vandstyringen, og maskinen har samme lave vibrationsniveau som LP6500”, slutter Martin Brinkmann-Pedersen. ​


Storebror

Efter lanceringen af ovenstående populære duplextromle LP6505 introducerer Atlas Copco nu dens ”storebror”. LP7505 er en større model med samme imponerende egenskaber som LP6505, såsom nemmere vedligehold, hydrauliske bremser og køling af hydraulikolien.

De nye sikkerhedsskærme, som kan klappes op, giver let adgang til alle servicepunkter, fx for vedligeholdelse af motor og batteri. De manuelle bremser er udskiftet med nye automatiske hydrauliske bremser. Når trykket falder, bremses tromlen automatisk, og når trykket stiger, slipper bremserne.

Afkøling af tromlen forlænger dens levetid. Den nye køling af hydraulikolien holder oliens temperatur nede i varme arbejdsmiljøer.Når oliens temperatur holdes nede, mindskes slitagen på komponenterne, batteriets levetid øges, og gummi og polymerdetaljer som tætninger bevarer deres funktion bedre og forhindrer lækager fra maskinen.