Fragt fra 29,-
ekskl. moms
Kundeservice
Telefon/chat
7-16 (7-15)
Hurtig levering
1-2 dage på
lagervarer
e-mærket
Din tryghed

Smallere og lettere stamper fra Atlas Copco

Uden at gå på kompromis med hverken ydeevne eller kvalitet, har Atlas Copco lanceret en ny stamper, der med sit smallere håndtag og lettere profil, giver optimale arbejdsbetingelser.

De nye LT5005 og LT6005 stampere fra Atlas Copco er konstrueret til at arbejde i trænge og pakkede områder samt tæt op af stolper, vægge og andre forhindringer. Udstyret med en ny Honda 4-takts motor af typen GXR120, der er specielt udviklet til brug på stampere, får stamperne den nødvendige kraft, kombineret med høj manøvrekontrol, lav støj og emission. Vi solgte i efteråret den nye LT5005 stamper til Thyholm Murer A/S. Her anvender kloakmester Per Toftdal og kollega stamperen i forbindelse med en totalrenovering, hvor han blandt andet udtaler, at:

”LT5005 er en let og afbalanceret stamper, der er nem at manøvre, hvilket sammen med det smalle design gør, at stamperen formår at komme helt ind til muren og rundt i hjørnerne, hvilket i stor grad letter mit arbejde.”

Fremkommelighed og ergonomi

Et andet fokusområde i udviklingen af LT5005 og LT6005 har været tilgængelighed og ergonomi. Heller ikke dette er gået ubemærket hen under totalrenoveringen, der blandt andet har indbefattet nedlægning af ny kloak, fjernvarme samt afløbsledninger for tag- og spildevand. Per har i de daglige arbejdsopgaver bemærket, at stamperen er:

”let at starte, da startsnoren er placeret let tilgængeligt bag på maskinen, således at stamperen ikke kommer ud af balance under opstarten”.

Dertil har Per lagt mærke til, at karburatoren er let tilgængelig, når der skal gives choker, ligesom luftfiltret kan skiftes uden værktøj. Ergonomien i stamperen bakkes op af Pers kollega, der tilføjer:

”at stamperen er meget vibrationsfri og dermed ikke udmattende at gå med over en længere periode”.

Med et vibrationsniveau på 6,4 m/s², en hastighed på 15 – 18 m/min. og en amplitude på 50 – 60 mm er LT5005 og LT6005 stamperne dermed et yderst konkurrencedygtigt valg til komprimeringsopgaver i bygge- og anlægsbranchen.

Lettere arbejde

Den forbedrede balance i maskinen er med til at lette brugerens arbejde, da maskinens forhold mellem vægt og balance er noget af det bedste, som er set. Dette forhold forbedrer ens kontrol over maskinen i funktion, og når den flyttes fra jobsted til jobsted:

”Tidligere måtte vi altid have en mand til at holde stamperen der, hvor den skulle sættes med gravemaskinen for, at den ikke skulle vælte. Nu kan maskinføreren klare jobbet alene på grund af den gode balance i stamperen”  
bemærker Per Toftdahl fra Thyholm Murer A/S.

Stamperne leveres alle som standard med olie-indikator, og som tilvalg kan vælges filterindikator, der viser, når luftfiltret skal skiftes samt timetæller og transportvogn.