Fragt fra 29,-
ekskl. moms
Kundeservice
Telefon/chat
7-16 (7-15)
Hurtig levering
1-2 dage på
lagervarer
e-mærket
Din tryghed

Selvbetjent Service Depot i Vejle

Vi hos Erenfred Pedersen A/S åbner vores første selvbetjente Service Depot for indlevering og afhentning af entreprenørmaskiner. Depotet vil være fjernbetjent og derfor fleksibelt i forhold til, hvornår kunder ønsker at aflevere maskiner til service eller afhentning af varer.

Kunderne kan fremover servicere sig selv ved enten indlevering af maskiner eller afhente varer og reservedele, når det passer den enkelte kunde bedst. Dette sker på det nye Service Depot i Vejle, hvor der ikke vil være personale til fysisk, men det hele foregår via fjernkontrol. Det nye Service Depot har første åbningsdag mandag den 3. februar 2020 på adressen på Hjulmagervej 5E, 7100 Vejle.

På det nye Service Depot vil der være en række fordele for dig som kunde, bl.a.:
• Nem og hurtig indlevering, når det passer dig
  (åbningstid 07.00 – 16.00, eller efter aftale 24/7)
• Mulighed for visse typer af lånemaskiner imens din maskine er til service eller reparation
• Gratis levering til din adresse efter service (gælder alle maskiner som kan være indenfor
  målene af en EU-palle)
​​​​​​​


Øget tilgængelighed og fagligt niveau

Erenfred Pedersen A/S i Vejle

Formålet med det nye selvbetjente Service Depot har blandt andet været at øge tilgængeligheden og højne det faglige niveau overfor kunder.


”Vi har valgt beliggenheden i Vejle, da det er centralt placeret i forhold til mange af vore kunder i Syd- og Midtjylland samt på Fyn.”

Martin Brinkmann-Pedersen, direktør ved Erenfred Pedersen A/S

Med en central beliggenhed og mulighed for personlige aftaler om indlevering og afhentning døgnets 24 timer, alle ugens dage, skabes rammerne for netop at kunne imødekomme og tilpasse kundens behov. Vi anerkender samtidig udfordringen med nedetid i driften, hvorfor der som noget nyt tilbydes visse typer af lånemaskiner under reparationsperioden fra Service Depotet. Der vil bl.a. være pladevibratorer, betonslibere, fugeskæremaskiner, vakuumløftere m.m. På den måde er Service Depotet kundens garanti for altid at være kørende. For at kunne opnå et højere fagligt niveau, og imødekomme de fortsat stigende krav til reparation af entreprenørmaskiner, flyttes alle reparationer til EP’s serviceafdeling i Aalborg. Flytning af maskinerne sker samme nat, som de er afleveret, hvilket sikrer, at kunden hurtigt får sin maskine tilbage i drift.


​​​​​​​”Tidligere flyttede vi reservedele til vores afdeling i Kolding. Fremover flytter vi i stedet maskinen til vores reservedelslager. Samtidig er vores mest erfarne serviceteknikere placeret samme sted, hvilket gør, at vi faktisk kan udføre reparationer og service hurtigere og på et højere fagligt niveau end tidligere.”

Martin Brinkmann-Pedersen, direktør ved Erenfred Pedersen A/S
​​​​​​​

Når det passer kunden bedst

Indlevering og afhentning af maskiner på Service Depotet sker igennem en fjernbetjent port og videokontrol, således at driften heraf foregår helt uden fast personale. Det eneste kunden skal gøre, er at bringe deres maskiner til Service Depotet og dernæst ringe på telefonnummer 96 31 06 31. Derefter vil en Serviceleder igennem fjernkontrol indskrive maskinen for service eller reparation.
​​​​​​​

Flytning af Kolding afdeling

Med opstarten af det selvbetjente Service Depot i Vejle, har det været naturligt at lukke den hidtidige serviceafdeling i Kolding, da formålet med denne afdeling samtidig forsvinder. Afdelingen havde sidste åbningsdag den 31. januar 2020.

Har du spørgsmål?

Kontakt os på tlf.: 70 26 77 22